fbpx

Bagnone Mountain View – dit nye feriehus

Læs mere om projektet og se billeder og illustrationer fra dit kommende delehus i Bagnone, Toscana

Om huset “Bagnone Mountain View”

Huset bliver udvidet samt totalrenoveret, og kommer til at bestå af 6 faste sovepladser fordelt på 3 soveværelser med 2 sovepladser samt mulighed for 2 ekstra opredninger, så der kan sove 8 i huset. Det er to lækre badeværelser, naturligvis med varme i gulvet samt et skønt og funktionelt køkken i toscansk stil og med åben adgang til stuen med en ubeskrivelig panoramaudsigt til bjergene. Taget er i klassiske røde teglsten med inddækninger og tagrende i kobber. Inden for er der er smukke trælofter og loft til kip og får naturligvis originale Toskanske klinker og lokalt snedkerproducerede vinduer i kastanjetræ. Desuden overtages huset fuldt møbleret i toskansk stil – det kan du læse mere om længere nede.

Hvad koster det at være med?

Vores første projekt Bagnone Mountain View i Toscana, er delt op i 6 ejerandele og hver ejerandel koster 650.000 kr.

I får fordelene ved deleøkonomi, med ejerskab i en fantastiske ejendom, for et beløb, der normalt ikke rækker ret langt i denne boligklasse. Hertil kommer at ejerandelen inkluderer “ferie uden bøvl”, så I blot skal nyde ferien i jeres eget hus.

Ud over prisen for selve ejerandelen, er der en månedlig administrations- og driftsomkostning på ca. 2.200 kr.

Illustrationer af det færdige hus

Her kan du se plantegning og andre illustrationer af det færdige nogenlunde kommer til at se ud. Facaden bliver en kombination af sten og pudset, som er typisk for området. Den præcise fordeling er ikke afklaret endnu, men det bliver meget tæt på disse illustrationer. Poolen kommer til at ligge ved siden af huset, med solterrasse og udsigt til bjergene.

Billeder af råhuset

Neden for kan du se nogle billeder af råhuset, som det ser ud nu INDEN tilbygning og totalrenovering. Bemærk de flotte lofter til kip, det smukke tegltag, og store massive stolper, der bærer den overdækkede terrasse. Der bliver kobbertagrender og nedløb, så patinerer smukt.

Huset vinduer og døre i lækkert Kastanjetræ fra den lokale vinduesfabrik, og flere af vindueshuller erstattes af døre, så der kommer mere lys ind samt direkte udgang fra alle opholdsrum.

De opvarmede gulve beklædes naturligvis med elegante toskanske klinker.

Indretning

Huset indrettes med autentisk toskansk stil, så  du du oplever rent faktisk at være i Toscana. Du kan se billeder af vores inspirationskilder nedenunder.

Den er ikke præcis sådan huset bliver indrettet, men det bliver noget i denne stil – rustikt uden at det bliver “altmodisch”. 

Grunden, naturen, udsigten…

Huset ligger ugeneret på en 2.500 m2 stor grund med en 180 graders panoramaudsigt ud over dalen og bjergene. Haven kommer til at indeholde en opvarmet swimmingpool og to terrasser, hvoraf den ene er overdækket. Desuden er der en lille olivenlund på grunden. Gå på opdagelse i billederne nedenunder. Overalt er du omgivet af den smukkeste natur – og stilhed. Og alligevel er du I gåafstand til den hyggeligste by Bagnone, med caféer, restauranter og småbutikker samt en række kulturelle aktiviteter, særligt i forår, sommer og efterår. 

Bagnone og nærområdet

Bagnone er både hyggelig og afslappende lille by, men omgivelserne er intet mindre end fantastiske, med fabelagtig natur og den ene spændende by efter den anden – med fine butikker, musikarrangementer, teatre, museer, kirker, gode caféér og lækre restauranter – kig med her.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

 Tilmeld dig vores nyhedsbrev og blive opdateret på informationsmøder, spændende nyt om projektet m.m.